Oure Criterium 2025 - Cykelløb - 18 oktober
Tilmeldingsfrist
13. okt. 2025, kl. 23:59
Betaling
Via Dankort eller internationalt kreditkort
Oure Criterium! Efterhånden en klassiker i elevforeningens line-up!
Et criterium er et kort cykelløb, hvor der køres runder på en kort strækning. Her er der både plads til den strammeste kæde du kan finde frem, og til de helt nye, der gerne vil snuse til sporten. Løbet afholdes i forbindelse med afslutningen på Carlos cykel-valgfag.
Ruten er i omgivelser du kender og hver runde er ca. 5 km. I alt køres der ca. 60-80 km.
Efter løbet fejrer vi dagen i cafeen, og der er mulighed for at blive hele weekenden.
Program:
Fredag
Fra kl. 17: Ankomst
Kl. 18: Aftensmad
Efter aftensmad: Mulighed for at få de sidste justeringer klaret i værkstedet ved vejledning fra Carlo
Lørdag
Formiddag: Ruten trilles og herefter løbsstart
Fra eftermiddag: præmieoverrækkelse, aftensmad og efterfølgende fejring i cafeen.
Søndag
Kl. 10: Mokost og farvel.
Har du udstyr du ikke bruger længere, opmuntres du til at medbringe det, så dine gamle briller og for store trøjer kan få nyt liv ved en der kan få gavn af det. Så hjælper vi hinanden og miljøet :)
Pris
For hele weekenden/2 overnatninger: 100 kr.
For 1 dag/1 overnatning: 50 kr.
Transporttilskud! Elevforeningen betaler halvdelen (maks. 150 kr.) af dine totale transportudgifter til og fra Oure.
Betingelser: Du skal være medlem af elevforeningen og du skal dokumentere dine udgifter. Til bil giver vi 1 kr./km + bro.
Hvordan: E-mail elevforeningen@oure.dk med emnet "Transport Oure Criterium E25" og inkluder:
- Dit fulde navn, og navnet på dine passagerer hvis du er i bil.
- Dit telefonnummer til MobilePay
- Dokumentation for dine udgifter
Som medlem af elevforeningen må du tage en ven med. Vennebilletten købes af dig og der betales fuld pris: 100 kr. for 1 dag og 200 kr. for 2 dage.
Med tidligere vindere som Frederik, Mathias, Charlotte og Scharling er der mulighed for at få en plads ved giganterne og skrive dit navn i Oures cykelhistorie!